COPENHIPSTER

"MIN FLYGTIGE OPMÆRKSOMHED ER ANDETSTEDS…"

Tue, 09 Nov 2010 23:02:00 +0100

“MIN FLYGTIGE OPMÆRKSOMHED ER ANDETSTEDS…”

- ♥

COPENHIPSTER

- EN KARAKTER SPILLET OG FREMELSKET AF DET KREATIVE KØBENHAVN

Hipster, gå væk! - Hvilken livshistorie skal vi nu opføre?

Thu, 04 Nov 2010 12:00:00 +0100

Kære Copenhipster, DU er en hipster. Kære cykelentusiast, DU er en hipster. Kære modeblogger, DU er en hipster. Kære musiknørd, DU er en hipster. Kære kunstmaler, DU er en hipster. Kære unge væsen i et kreativt fag, DU er en hipster. Kære festarrangør, DU er en hipster. Kære Goodiepal, DU er en hipster. Kære øko-romantiker, DU er en hipster… Og ja, Kære elskede læser, DU er en hipster!

Wow! Kan I heller ikke se København for bare hipstere? Det er simpelthen på høje tid, at vi lige ta’r en snak om, hvor det her hipsterfænomen er på vej hen, og om titlen i virkeligheden ikke har tabt sin mening efter den efterhånden er blevet plastret mere eller mindre ufrivilligt på alle vores selvmedierede alteregoer.

Det kulturradikale manifest har den seneste tid haft travlt med at råbe hipster efter alt fra Jørgen Leth til Jetsettet i Boltens Gård til Kødbyens farverige væsener til de dyre drenge på Café Victor. Du har ikke kunne åbne en flaske en Moët på Simons, cykle uden bremser eller male et penselstrøg med de ædlere dele i Kødbyen uden at blive stigmatiseret som hipster af iByen eller Information. Jeg ved ikke med jer, men jeg vil gerne meldes ud af den her ikke særligt eksklusive klub hurtigtst muligt!

Desværre lader det dog til at være umuligt at købe eller kommunikere sig ud af hipster-rollen. Selvom du bytter; fixie til vintage racer-cykel, norse kasket til sailor kasket, skovmandsskjorte til blazer, dåseøl til champagne, RUC til CBS, Kødbyen til Kongens Nytorv vil arret fra det brændende hipster-stempel ikke vaskes væk. Hver gang du forsøger at stille dig til skue uden for cirklen, ender du altid ufrivilligt tilbage helt inde i inderkredsen - sammen med alle de andre. Lad os være ærlige, selvom vi forsøger at være ironiske på den seriøste måde, ender vi alt for ofte i det ufrivilligt ironiske. Vi forsøgte at give vores tilværelse mening ved at ironisere over tabet af mening i den verden vi lever i. Elskede læsere, det liv vi troede vi opførte under konstant kontrol og selvovervågning, er desværre løbet totalt af sporet!

For helvede! Jeg vil gerne leve et unikt og autentisk liv, men det er hamrende svært når flere tusinde andre er igang med at opføre plottet til den selvsamme selvbiografi, som jeg bruger al min energi og evne på at udleve. Jeg forudser, at det bliver en hård kamp at få min livshistorie udgivet hos ArtPeople i 2020. Ingen tvivl om, at det liv jeg lever bliver en forbandet god historie - men desværre ikke en forbandet unik en af slagsen. Og da slet ikke én der kan sælge tusindvis af bøger eller film. Problemet skyldes dybest set, at der er gået inflation i byens kreakulturelle kapital - og min konto fuld af autentiske og relevante erfaringer ikke længere er et værdifuldt betalingsmiddel i Det Kreative København.

Vi må nok indse, at vi gennem diverse former for kognitivt stimulerende materiale (bøger, musik, film, blogs, m.m.) allerede har været vidne til alle de måder hipsterlivet kan iscenesættes og udleves. Et par jævnt succesfulde bøger, malerier, plader, remixes eller skæve reklamekampagner, som i et øjeblik er byens mest omtalte kulturprodukt. Det er alt. Nej, vi må indse, at rollen som kultur-konsumerende/producerende hipster er blevet lige så forudsigelig og fasttømret, som en karriere hos Mærsk eller Nykredit. Vi må fortsætte vores ensomme jagt på det autentiske, relevante og ægte.

Men det er ikke altsammen negativt. Det er jo sjovt at iklæde sig forskellige kostumer og opføre sit liv som folkekær realityrevy i Kødbyen, indtil den dag rollen udspillet al relevans og mening. Det positive er måske også, at vi kan planlægge et mere interessant livsforløb på forhånd. Skrive et nøje planlagt manuskript for ens liv. Så bliver det måske også nemmere ikke at lave de samme fejl igen og igen, da vi efterhånden har set tilpas mange film og læst nok bøger til at vide, hvad der skaber en kedelig og irrelevant karakter. Slut med at gifte os med det første og bedst selviscenesatte væsen vi møder, opløse vores smukke kroppe i alkohol eller basere vores liv på selvproklamerede og falske guruer. Det er tid til at føre modige, selvstændige liv baseret på vores egen fiktionelle og selvopdigtede karakter - istedet for at basere livet på delvist fiktionelle kulturelle ikoner. Slut med at lade livet udfolde sig tilfældigt.

Vil du være lykkelig? Vil du være anerkendt for dine unikke bedrifter? Vil du være sund? Vil du hvile i din krop?

Så kom i gang med at skrive dit liv! Med lidt benarbejde kommer du måske til at leve det liv enhver person ville elske at læse en bog om - eller om ikke andet følge dagligt via Facebook eller Twitter.

“DJ’ENS MIX STIMULERER MIT EFTERTÆNKSOMME SIND -...

Fri, 29 Oct 2010 16:37:00 +0200

“DJ’ENS MIX STIMULERER MIT EFTERTÆNKSOMME SIND - IKKE MIN LYST TIL DRUK OG TILFÆLDIG SEX…”

Copenhipster takker Goodiepal for én økonomisk og kunstnerisk håndsrækning!

Thu, 28 Oct 2010 17:11:00 +0200

Hvad enten vi snakker kunststøtte eller ukrainske mafiapenge, vil jeg gerne takke Goodiepal for de 13 timers musik, jeg dog endnu ikke har haft held til at lokalisere, og én sprød 500 kroner-seddel, som førstkommende weekend vil blive spenderet på sanselig nydelse i flydende form. 250kr for et stykke smukt dekoreret vinyl og 500 spir! Det er da forfriskende med noget samtidskunst, der formår at hæve forbruget og sætte fut i økonomien.

Og til dig, Goodiepal, du skal altid være velkommen til at gemme dig under min samling af vintage keyboards, når Den Ukrainske Mafia eller Kulturministeriet vil ha’ deres penge retur.

<3 Goodiepal!

Copenhipster Prisen 2010 - Afgiv og modtag din stemme!

Thu, 21 Oct 2010 20:26:00 +0200

Der er så mange af dem. Der er næsten én til hver af os. Vi har allesammen vundet én på et tidspunkt. Vi har allesammen været misundelige på vinderen af én. Jeg snakker selvfølgelig om anerkendende priser overrakt ved ceremonielle begivenheder til alle de kreative og skabende væsener i ekstraordinæritetens navn. Jeg har aldrig selv vundet én. Men jeg har heller aldrig selv skabt noget. Måske jeg gør én dag, men jeg tvivler. Ser I, jeg er foretrækker at danse begejstret omkring andres nyvindinger.

I min egenskab af folkekær kommentator i de her spil de kalder Det Kreative Liv, mener jeg dog at have positionen til at facilitere uddelingen af én pris udover det sædvanlige. En pris til det MEST uhæmmede, usystematiske, kreakulturelle, relevante, autentiske, nyskabende, cutting-edge, kreakapitalistiske, kærlige, empatiske og fuldendt kreative væsen inden for bymuren. Om ikke andet skal ethvert medieimperium lægge navn til sin egen pris, også mit. Derfor stifter jeg Copenhipster Prisen - Endnu en pris til de kreative københavnere! Alle kan afgive én stemme, alle kan modtage én stemme og alle kan vinde!

Hvem mener du personikreerer Copenhipster-ånden bedst?

… og I må selvfølgelig ikke stemme på mig… jeg er jo blot et produkt af jeres uhæmmede kreativitet ;-)

Afgiv din stemme på én af følgende måder:

Skriv i kommentarfeltet herunder
Skriv til mig på copenhipster@gmail.com
Skriv til mig på twitter via @copenhipster
… eller aflever én forseglet konvolut til mig personligt næste gang du spotter mig på en af byens relevante etablissementer.

Det er tid til at skrige din anerkendelse og kærlighed til byens farverige væsener ud over nettet! Det er tid til at bære ét unikt væsen længere op i pyramiden.

Vinderen vil blive offentliggjort sidst i næste uge, og herefter modtage en lille gave, hvis altså vedkommende ønsker det.

Alle deltagere vil desuden deltage i lodtrækningen om super lækre speciallavede Copenhipster t-shirts fremstillet i Copenhipsters køkken!

Og nåå ja, jeg pønser også på et award-show. Er der nogen der vil lægge lokaler til og DJ’e? Jeg har allerede fået loving på et eksklusivt retro-sponsorat fra Tiger Beer.

Samir sætter tingene på plads!

Wed, 20 Oct 2010 16:37:00 +0200

Det kan være utroligt svært at sætte ord på, hvad det er der er så forbandet fedt ved vores hjemby. Nu har jeg skrevet 179 indlæg, men har stadig kun danset om den sorte boks. Jeg famler i blinde. Skriver i øst og vest. Tvivler efterhånden på mig selv. Har jeg evnerne til at sætte ord på vores virkelighed?

Svaret er: NEJ, ikke uden lidt hjælp fra uventet side. Og hvem havde troet, at åbenbaringen skulle ske til Breums release-party på Jazzhouse? Men hey, der var han lige der simpelthen ik’. Tillad mig at gi’ ordet til skokreatør, eks-young gun og jetset-nomade, Samir Souid, der i løbet af få flyvende minutter åbenbarer det unikke ved vores familiestærke kreanetværk og leder os på sporet af, hvorfor det her liv vi lever er så forbandet meningsfyldt.

Det er helt i Copenhipsters ånd. Det er kærlighed, medfølelse, respekt, social networking og flirt. Støt hinanden, og så kommer al ting tilbage! Hey, det sådan det skal være ik’?

Nå ikke flere skriverier, Samir tripper for at få ordet!

Iceland Airwaves 2010 - Den Københavnske Invasion!

Mon, 18 Oct 2010 16:56:00 +0200

Normalt lader jeg ikke min blog bevæge sig uden for byporten, men i sidste uge gjorde jeg en undtagelse. Hele klodens hipsterelite var samlet til Iceland Airwaves. Èn uges musik og selvfejring i 00’ernes udkants-alternative hipstermetropol, Reykjavik. Med mig i håndbagagen havde jeg en spraglet og Soundvenue-godkendt pakke med alle de fineste dugfriske Københavnske musikanter. Alt fra Kenton Dæmonerne til Bjørke til Bellens til Le til Efterklang til Spleen United til Alcoholic Faith Mission. Vi glædede os alle til at cementere vores position som Nordens nye epicenter for autentiske og progressive toner.

Allerede på dag 1 - onsdag - var det tydeligt, at der var en summen af forventninger omkring mine medbragte københavnske artister. Alt-tek drengene i Kenton Slash Demon var smidt om bag pulten til et cutting-edge afterparty i en Lynch-agtig smugbar i den aller mørkeste del af havnen. Toppen af 101 Reykjavik var kommet for at se de danske dæmoner mikse junglelyde og blæseinstrumenter. Ja selv Yvan the Douchehunter havde sniffet op, at klodens mest farverige elite var i huset, og skød hæftig løs med sit kamera for derefter at notere de unge ofres telefonnumre i sin douchePhone. Spetaklet blev dog lukket 10-minutter-før-klimaks af Islands samlede politistyrke. Snakken gik i krogene om, at det var selveste Jonsí og Björk, der havde beordret festen lukket inden den danske-fejring gjorde seriøs skade på Reykjaviks indie-omdømme.

På dag 2 - torsdag - fortsatte den Københavnske invasion. I køen til Efterklang (som spillede den største scene) mødte jeg den islandske sanger, Arnór. Dagen før havde jeg oplevet, hvorledes han i front for Reykjaviks nyeste håb, Agent Fresco, havde revet natklubben Indie-Nasa ned til den flydende lava. Nu viste det sig, at den ikonisk udseende mand talte pæredansk og havde fået sin musikalske opvækst i Indkants-Danmark. Ja, han havde sågar ageret frontmand for Vinnie Who’s nuværende backingband. Jeg foreslog ham naturligvis at forlade det synkende skib og flytte tilbage til mit Kbh igen, og gav ham straks numrene på alle dem der er noget ved musikken (Colston, Gambino & Kjeld).

10 minutter senere, på et tætpakket Reykjavik Art Museum, forsøgte Efterklang på fineste vis at pumpe noget livslyst/glæde tilbage i de bankrøvede islændinge. Jeg behøver ikke sige, at jeg fik både guldegysninger og tårer i øjnene. Island er mit andet hjemland, og nu forsøgte disse sympatiske danskere at give landet modet tilbage. Men som om det økonomiske kollaps ikke var slemt nok i forvejen, blev det i samme øjeblik også helt åbenlyst, at København har skubbet Reykjavik af den alternative kulturs trone. Tillykke vi er nummer 1!

Nå, på dag 3 - fredag - besluttede jeg mig for ikke at vade i den Kbhske succes og istedet udforske nogle af alle de spændende udenlandske buzzbands, der også gæster Airwaves. Jeg så Artrebels-darlingen, Toro Y Moi, sætte ild i en chill-disco fest og en ung britisk dreng, James Blake, tilsætte den mest beskidte del af London til elskede pop-klassikere. Alt i alt en fin nat, hvor jeg også fik mig en lang snak med mit store blogidol - The Douchehunter. Sikke dog et sympatisk, driftig og spændende gespenst. Født i det finansielt rige, men kulturelt fattige Schweiz. Massere af vitaminer på børneopsparingen. En gaderobe fuld af nyrenset tweed. Altid på jagt efter autentiske douchesamlinger over hele verden. Tusindvis af kvinder på speed-dial, der bare venter på at få taget deres…billede. I sandhed en mand, der formår at strække blogformatet til det aller yderste. Se hvad han fangede her. Møs til ham!

Dag 4 - lørdag - stod den på raveparty i Den Blå Lagune. Et fænomen, der originalt blev startet af undertegnede og mit party-crew tilbage på Airwaves 2007. Jeg forsøgte så godt jeg kunne at holde mine velkendte ravebevægelser kørende i de 2 timer chill-out festen varede. Dog må jeg indrømme, at det forekom mig utroligt svært at rave igennem til det chai-house, som Bjørkes islandske bror, DJ Margeir, lod flyde ud gennem højtalerne. Måske vi kan få Bjørke og Kenton-drengene til at assistere næste år. Det hele kulminerede dog i en masseekstatisk kærlighedseksplosion, hvor Prins Margeir lod de lagoon-opløste hipstere kramme hinanden til tonerne af ‘Love Is In The Air’. Det føltes på ingen måde ironisk, det var smukt og ægte - og Copenhipster måtte da også smide den ironiserende blogger-brille og lade tårerne få frit løb.

Resten af lørdag aften og nat er lidt sløret for mig. Husk, at det altid er ‘pleasure’ før ‘business’ for mig. Jeg husker glimt fra Bjørke, der lægger en islandsk natklub for sine fødder. I tror mig måske ikke, men han er om muligt endnu større i Reykjavik end i Kødbyen! De elsker ham mere end vi gør!

Det sidste jeg husker, er at jeg blev fanget i en rundkreds af buzzband-musikere og branchefolk, der havde mere end almindelig travlt med at verbal-onanere foran hinanden. Den enes seneste bedrift blev konstant overgået af den næste, der havde held med at fange ordet. “My band is gonna open for Grizzly Bear”. “I was just remixed by Holy Ghost!”. “Yeah, we were just contacted by Universal”… bla. bla. bla. Pludselig spurgte en af indie-gutterne mig: “Oh, what band were you in?”. I det øjeblik oplevede jeg et bullshit-overload og svarede i en ophidset og højstemt tone: “Look guys, I’m not in a fucking band. I’m just an ordinary guy, here to enjoy some good music.” Derefter tager jeg min flugt ud og finder en taxi hjem i seng. Så lad det være en advarsel. Hold jeres ørepropper i ørene, hvis I vil undgå ufattelige mængder bullshit-snak når I er til internationale hipstersamlinger.

Næste morgen var det tidligt op og fange et fly hjem til Nordens nye hipstermetropol - Copenhipsters København. Epicentret for kreativitet, autencitet og cutting-edge culture. Længslen ud af København rammer vel os alle af og til, men længslen tilbage er altid størst. Kun når vi tør svømme ud af det velindrettede akvarium vi svømmer rundt i til dagligt, kan vi se hvor smukt og unikt det er. Jeg er tilbage igen! <3 cph

For mig var Airwaves 2010 først og fremmest en fejring af Københavns musikscene. Vi er kommet rigtig langt. Nu mangler vi bare en af de helst store ikoner - vores egen Jónsi eller Björk. Hvem har modet til at ta’ tronen?

Et valg mellem kærlighed og had - Svar til Fleurquin

Tue, 12 Oct 2010 14:21:00 +0200

I torsdags modtag alle os indvigede den ugentlige weekend-pep fra Mr. Cutting Edge-Culture, Fleurquin. Som I ved, har jeg knyttet et meget tæt bånd til The Party Mayor, der har udmøntet sig i lange dybe snakke over en croissant inde på Nus Nus-kontoret i Studiestræde. Som ingen anden formår Fleurquin at værdsætte mine styrker såvel som svagheder. Vi ser hinanden. Han ved jeg er et følsomt væsen, fanget i det nådesløse rampelys. Jeg vil ikke have hele verden som fjende.

Nu giver han mig så en opsang foran hele byen - “Fuck mennesker! Glem alt om medfølelse, psykisk pres og hvad mennesker synes! Det er showbusiness =ENTERTAIN OR DIE”!”

Wow, tænker jeg. Det sætter blot et endnu større pres på mig. Er jeg klar til ta’ skridtet fuldt ud, og blive en entertainer - en mand i medierne? Ja, måske. Men kun hvis I, mine kære læsere, vil støtte mig. Jeg vil ikke have hele verden som fjende. Jeg vil ikke gøre grin med nogen. Jeg vil være den gode ven som giver dig konstruktiv kritik og et venligt klap på skulderen. Men hvem ved, måske al den her opmærksomhed efterhånden har hivet og slidt i mig, så jeg efterhånden er blevet alt det jeg har forsøgt at flå fra hinanden. Et kreakulturelt mediemonster?

Ja, men kære Fleurquin. Jeg håber du vil fortsætte med at se mig som et flerdimensionelt væsen. Jeg er ikke kun Copenhipster - entertaineren, samfundsrevseren og den store satiriker. Jeg er også et følsomt, empatisk og kærlighedsdrevent væsen. Jeg lover, at jeg nok skal forsøge at give ord til begge sider.

Showbusiness lyder tiltalende, men jeg kan ikke kaste medfølelsen over bord. Jeg kan ikke booste mit eget ego ved at misbruge andres på uretfærdig vis. Kald det min kunstneriske integrititet om du vil. Som en elsker elsker sin elskede på godt og ondt, har jeg både søde ord og konstruktiv kritik til den her by. Men vi elsker hinanden, og vi glemmer aldrig medfølelsen.

♥ mennesker!

Nå, de kalder mit navn i højtaleren. Det er tid til at gå til gaten og flyve en tur til Island. Jeg skal repræsentere Danmark til internationalt hipster-topmøde i 101 Reykjavik. Jeg skal nok forsøge at blogge autentisk og meningsfyldt deroppe fra.

København - Hvordan bliver vi nummer 1 igen?

Mon, 11 Oct 2010 10:34:00 +0200

Tilbage i 2008 var København på toppen af verden. Metroen var ny og skinnende, havnebassinet stod som et symbol på byens gode helbred, Bondam var jomfruelig, Distortion var bleeding-edge og Kødbyen var et kulturoprør på den bredt anerkendte måde. Det hele blev kronet med en flot førsteplads på Monocles, liste over verdens bedste byer at leve i. Hele verden havde deres øjne på København, da Tyler Brûlé overrakte Ritt et flot diplom midt på rådhuspladsen. En smuk dag med fri øl og grillpølser, hvor Peter fra Wonderfull Copenhagen afslutningsvis råbte til ud til byens borgere:

“Selv de grimme af jer er ganske smukke. Jeg har lige været i Paris og var ret skuffet over, hvad jeg så. Der er et eller andet over københavnere. Vi er lidt smukkere end de fleste andre!”

Desværre har vi sidenhen ikke formået at udbygge føringen eller for den sags skyld fastholde førstepladsen. Metroen har vist sig yderst begrænset, havnebassinet er for lille til at fjerne pletten efter COP15, Bondam er stadig skuespiller, Distortion tiltrækker kulturelt fattige fra UdkantsDK i samme grad som Diskotek IN og Kødbyen forsøger med stort besvær at balancere røvballe- og finkultur. Vi har måtte overgive pladsen til München, hvor de lige nu fester lige så bekymringsfrit som vi gjorde i 2008… og mand, hvor vi københavnere savner at være nummer 1.

Så, hvad skal vi nu gøre? Har vi mistet vores vej? Jeg søgte svaret på YouTube og fik svar fra disse smukke unge væsener.

Mere uhæmmet kreativitet og ‘think global, act local’!

Færre regler, flere kommunekroner til Fleurquin!

En stor ‘public pool’ i en park på Nørrebro… jeg er ikke sikker på, at Copenhipster ville turde afklæde sig sådan et sted.

Jaaaaa, medmenneskelighed og næstekærlighed!

Hvordan vinder vi den førsteplads tilbage fra München? Flere lounge-områder? Fri badning i alle byens springvand? Segway by nr. 1? Flere natklubber i Kødbyen? Fleurquin 4 mayor? Hvad synes I?

Èn ting er sikkert, husk at stemme på Histerlisten til næste kommunalvalg. Så er du sikker på:

Samtlige historiske bygninger i København skal udsmykkes af Damien Hirst, Banksy og vores hjemlige kunstnere. Tal R er blevet stillet rundetårn i udsigt.
Al industri, uromantisk landbrug og triviel produktion flyttes ud i Udkantsdanmark.
Værnepligten afskaffes og erstattes af et års obligatorisk ophold på en kreativ højskole inden for musik, kunst, arkitektur, design eller creative business.
Bjarke Ingels skal ha’ helt frie rammer og midler til udfoldelsen af sin visionære arkitektur.
Bompenge ved alle indfaldveje, så fixien langt om længe kan nå sin topfart.
Genoprettelse af Den Fri til alle jer kreative, der mangler det sidste klap på skulderen for at få sparket karrieren igang.
Kirkeasyl i alle Nørrebros kirker.
Personlig coaching over sygesikringen.
Opdyrkelse af alle grønne arealer i København til bio-dynamisk jordbrug efter alle post-industrialist og DR2-vært, Frank Bonderøvs foreskrifter.
Scala-bygningen rives ned og erstattes af verdens største chill-out område med fri chai, yoga, hvedegræs shots, terapi og meditation. Naturligvis koordineret af Kong Baden - “I lukker ikke flere ind med mindre de kommer fra Carlsberg!”

Jeg er forresten smuttet til Reykjavik, Island, hvor jeg den næste uge vil rapportere fra hipster topmødet, Iceland Airwaves. Jeg lover at holde jer allesammen opdateret på de nyeste strømninger i cutting-edge culture og buzzbands.

Copenhipsters Copenhipness Guide

Fri, 08 Oct 2010 11:54:00 +0200

Tingene flytter sig. Nogen hurtigere end andre. Men sikkert er det, at det som var hipt i går er ikke lige så hipt i dag. Det kan være næsten umuligt at følge med - selv for mig. Jeg er ikke længere så forbandet undergrunds/rebel-hip, som jeg var før min død. Alle forventer, at jeg spytter store kommercielle successer, som Den Kreakulturelle Pyramide, ud hver dag. Men sandheden er, at jeg ligesom alle andre er et ubegrænset væsen i en begrænset verden. Mine omgivelser og min udtryksform sætter en urokkelig barriere for, hvor meget kreasatire, der kan komme ud af et lille væsen som mig. Derfor rykker jeg ligesom alle mine kreative medvæsener mod det uundgåelige kreative fald. Men jeg er ikke faldet helt ud over endnu. Det handler om konstant at købe sig mere tid ved at producere noget hipt og relevant. Du kan aldrig læne dig tilbage i gyngestolen.

Som jeg ser det gennemlever den hippe kreakultur 4 faser:

1. Fucking indiehipt

2. Cutting-edge hipt

3. Massehipt

4. Zombiehipt

Det er min klare opfattelse, at jeg stadig har et par mindst et par måneder tilbage i den ‘massehippe’ boks. Måske ét år, hvis jeg arbejder hårdt. Tempoet hvorved kreakulturen bevæger sig igennem de 4 faser er vidt forskellig. Nogle/noget gennemlever de 4 faser på et helt liv (Madvig), mens andre/andet blot skal bruge få år på at blive fanget i den zombiehippe boks (Sheridan). Det er ikke nødvendigvis negativt at noget opfattes som zombiehipt. For som I ved, livet kan først leves fuldt ud når man ved man skal dø. Men én ting er sikkert, man får kun tur rundt i karruselen, og det er svært at svømme mod strømmen - undtagen Aqua-Søren, som på magisk vis har formået at kæmpe/købe sig tilbage i den indiehippe boks.

I og med jeg på rekordtid har kravlet mig vej op i byens allerhøjeste kreakulturelle luftlag har jeg haft mulighed for at stoppe op og nyde al den skønhed som ligger for mine fødder. Jeg har nu kortlagt tingenes (s)tilstand i et farverigt diagram. Brug den som en guide ud i livet…. eller bare som lidt lækker udsmykning til reklamekontoret, kollegieværelset, DR-Ung/iByen-redaktionen, børneværelset, inspirationstavlen, køleskabet, konsulentbureauet, bilruden osv. osv. osv.

Download Copenhipness Cyklussen i det super lækre og print-venlige PDF-format - lige til at hænge ved siden af den Kreakulturelle Pyramide.

I må ha’ en skøn weekend i højt og intenst tempo, hvor livets sødme og smerte balancerer fint.

♥

'Lær din medlæser at kende'-uge på Copenhipster.dk

Wed, 06 Oct 2010 20:22:00 +0200

OK, jeg har nogle ret heftige moralske tømmermænd efter mit indlæg med Fetterlein og Vibermand i går. Jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal starte. Jo lad mig starte med at undskylde. Det faldt totalt igennem, og det var en dum løgn for at få et hurtigt fix af opmærksomhed. Jeg har vel modtaget et dusin klager fra folk, der mente det var decideret plat, lavkulturelt og langt under min normale standard. Viberens assistent kontaktede mig også for at fortælle, at Vibermand næste havde fået lavkagen galt i halsen på, hvad der tilfældigvis viste sig at være hans fødselsdag. Øv øv og undskyld Vibermand! Ikke siden jeg stjal søpapegøjen på Jolene har jeg været så flov over egen opførsel dagen derpå. Jeg har tænkt lidt over, hvad vi kan gøre for at undgå, at sådan noget her sker igen. I samråd med min ven Jean Kong Baden, som også er psykoterapeut, er jeg kommet frem til en løsning.

Kære elskede læser, vi er nødt til at få snakket ud om tingene. Jeg synes derfor vi skal bruge resten af ugen på at lære hinanden bedre at kende. Så vi ligesom ved, hvem vi er hver især, og hvad vi skal ha’ af forventninger til hinanden. I kan nok også bedre leve med mine svagheder, hvis I kender mig bedre. Vi skal lære at elske hinandens stærke såvel som svage sider. Eller sagt på en anden måde - Nu skal vi ned og sidde i en rundkreds og kigge hinanden dybt i øjnene.

Jeg er sikker på at I, kære læsere, er mindst lige så underholdende, unikke og interessante som mig! Så lad os for en gang skyld bruge de her sociale medier socialt. Lad os lære hinanden at kende. Mingle. Snakke. Kysse. Kramme. Sove sammen. Spise sammen. Drikke sammen. Svede sammen. Hvem ved, måske vi tager i Kødbyens Nytorv sammen fredag?

Start med at præsentere dig selv, og hvad du brænder for. Og del så nogle spændende links eller fede youtube-klip, der siger noget om dig. I kan gøre det i kommentarfeltet her på siden eller Facebook eller Twitter. Det er ligegyldigt. Lad os bare få snakket. I må spørge mig om alt! Husk også, at jeg ikke forsøger at sælge jer noget. Det her er bare god gammeldags og yderst relevant chit chat - ligesom jubii-chat i slut 90’erne.

Jeg tror det her kan blive starten på et langt og smukt venskab. Vi har jo så uendeligt meget tilfælles. Så hvorfor ikke dele ud af dig selv til højre og venstre… og ryste alle de hænder du møder på Copenhipster.dk. Vi er en stor Copenhipster-familie! Hvis det viser sig vi ikke er en familie, snakker jeg bare med mig selv i kommentarfeltet, hvilket ville være sørgeligt. Snak, snak, snak!!!

♥ sociale medier

Yo Pato, kan du låne mig $200? Bare indtil næste reinkarnation?

Wed, 06 Oct 2010 19:33:38 +0200

Yo Pato, kan du låne mig $200? Bare indtil næste reinkarnation?

Björkes 5 trin til din kreakarriere

Wed, 06 Oct 2010 17:18:00 +0200

Her er lige et par gode råd til din kreakarriere. Inspireret af et interview med Københavns evigt ungdommelige klubkid - Kasper Bjørke.

Björkes 5 trin til din kreakarriere:

1. Anskaf én eller flere islandske venner. De har en aura, der udstråler den reneste karat af alternativ livsstil og kreativitet.

“Fik Davide Rossi til at komponere og indspille nogle fantastiske strygere og gamle Casio-synths fra Ormen og livebas fra en af mine islandske venner, som tilfældigt var på besøg.”

2. Bliv del af et globalt netværk af unge kreative. De tre B’er er et must - Berlin, Brooklyn og Barcelona.

“jeg havde fremlejet en skør kunstfotografs lejlighed i New York i en måneds tid. Jeg tog derover for at komme i gang med pladen, og det her nummer blev lavet til lyden af 10th Street i East Village.”

3. Søg dine kreative inputs ALLE steder. Selv et harmløst flyblad kan være hjørnestenen i dit næste kreative udbrud.

“Det skete lidt ufrivilligt, da jeg sendte nogle ideer og stikord til tekst til Tomas, som jeg hovedsageligt havde fundet i forskellige reklamer og artikler i et blad om bord på et fly, på vej hjem fra et dj-job i Schweiz.”

4. Du kan lave nok så fed musik, men hvis du ikke har en moderigtig billedside kan du ligeså godt sløjfe projektet. Derfor, ha’ altid velrenommerede kunstnervenner der kan komplimentere dit kreative output.

“Der bliver i foråret lavet en kunstinstallationsvideo til nummeret af Florence Tetíer – den samme designer som har lavet videoen til ‘Young Again’ og artworket til pladen”.

5. Den sidste og måske aller vigtigste. Du blir, hvad du datér. Derfor husk kun at hooke op med en partner, der har potentiale til at bringe din kreative karriere til en ny højde.

“Min kæreste dj’er også, og hun begyndte at spille tracket meget ude, da jeg var i gang med at mixe det helt færdigt.”

Frederik er nyt ansigt for Vibskov Men's Fashion!

Tue, 05 Oct 2010 17:39:00 +0200

Indrømmet, det er alt for sjældent jeg har omtalt Viberen for hans evner som modeskaber. Det bliver der nu rettet op på. For da jeg hørte, at Henrik har hyret en ung tennis-playboy ind som friskt ansigt for sin kommende kollektion fangede det straks min interesse. Frederik er tidligere tennisspiller og skulle eftersigende ha’ lidt af den samme flabede charme og vildskab, som vi kender fra drenge som Bjørn Borg og Eric Cantona. Jeg synes det er et enormt modigt, vildhjertet og innovativt tiltag fra Viberen. Så kan æsler, mint-grøn musik og ‘human hamster wheels’ godt pakke sammen - For her kommer Frederik!

Jeg fangede Vibermand på telefonen i morges, og han havde følgende at sige:

“Jeg ønskede at tilføre noget af den her bad-boy attitude til mit brand. De fleste har nok forbundet Vibskov Fashion med bløde mænd med en snigende midtvejskrise i midt trediverne. Det ønskede jeg at lave om på. Min gode ven Anders satte mig i forbindelse med hans ven Frederik Af Monaco, som er tidligere professionel tennisspiller, og eftersigende lidt af en gavflab. Vi mødtes til en stærk sodavand i en meget spændende del af København, som jeg aldrig har været i før. Kemien var der straks, og én uge efter stod vi og skød billeder til 2011-kataloget nede i St. Tropez.”

Viberen har også valgt at lade sig inspirere af Frederiks personlige stil. Planen er at lancere et sub-brand under navnet ‘Frederik Af Monaco’. En kollektion af Vibermand-designede truckerkasketter (se billedet ovenfor) i meget begrænset antal vil blive solgt i V Store. De karakteristiske Gulddamer som sædvanligvis bliver serveret til alle Vibershows vil også blive erstattet af Mokai og Gajol Shots.

Jeg ved ikke med jer, men jeg synes det her er enormt forfriskende. Skal vi ikke byde Frederik varmt velkommen til Det Kreative København?

Og så skal der også lyde et kæmpe tillykke med fødselsdagen til Vibermand fra Copenhipster.dk!

VEGA Natklub flytter til Århus

Thu, 30 Sep 2010 12:14:00 +0200

Den her sørgelige pressemeddelelse ramte min indboks for kort tid siden.

Da vi for kort tid siden i VEGAs ledelse besluttede, endnu engang, at lukke VEGA Natklub var det ud fra en erkendelse om, at det på trods af vores vintage-socialistiske rebranding ikke var muligt at drive en sund forretning. Vi har måtte erkende, at det pensionist-klingende navn, Nina Bang, blot var med til at understrege, at vores Natklub var ude af trit med tiden. Men vi mener stadig, at Vega Natklub har sin berettigelse i nattelivet!

Derfor skred vi til handling og smuttede ned i Kødbyen for at spørge; hvorfor ‘Det Hippe København’ ikke længere flokkes i Det Røde Lysthus? Vi fik følgende svar:

“Vi følger jo bare efter Bjørkes krøller…”
“Måske I skulle installere en bar på jeres toiletter. Det ville minde mig om Bakken…”
“Vega sender mig tilbage til 2006 med new rave, fransk electro-house og music for dreams… det vil måske fungere igen om nogle år.”
“Jeg kan ikke li’ at opholde mig i et lokale, hvor interiøret er dyrere end på mit kollegieværelse.”
“Jeg drikker altid gratis i Kødbyen, fordi mine facebook-venner står i baren.”
“Flå nu det mahogni ned og få installeret nogle klinker.”
“I bør justere jeres barpriser efter de nye andelsvurderinger.”
“Hvis I nu bare ville afvise alle de key-account managere i lyserøde og lilla poloshirts!”
“Jeg ender altid med at tisse i bukserne, fordi jeg ikke kan finde toilettet i tide! Og skulle det gå galt i Kødbyen sker der jo ikke det store…”

På baggrund af de indsamlede svar har ledelsen i samarbejde med idéhuset 2+1 (dem med Havfruen i Kina) udarbejdet en opsigtsvækkende handlingplan for VEGA Natklub. Det er netop blevet afgjort på et ekstraordinært bestyrelsesmøde, at Vega-bygningen bogstaveligt talt vil blive splittet i to dele. Den elskede koncertsal, Store Vega, vil derefter køre videre i sin nuværende form, mens den irrelevante natklub-del, inkl. Idealbar, vil blive fragtet af NCC til Århus Havn. Her vil Vega Natklub fungere som et skævt alternativ til partyfærgen - som i øvrigt også vil kikke forbi Københavns Havn på en udvekslingaftale.

“Vi har måtte indse, at Københavnerne har fået en ironisk distance til det at gå i byen. Jeg tror folk i Århus stadig tager deres byture seriøst. Vi er utroligt spændte på den her løsning. Det giver os en unik mulighed for at stille uret tilbage til 2005, og opleve en ny guldalder på Vega Natklub. Hvem ved? Måske vi tager turen til Randers næste gang!”

Magnus, Souschef & Kommunikationschef, VEGA

Farvel København! Vi ses på Århus Havn!

Jeg er i tårer! Hvorfor behandlede vi Vega så dårligt? Kom tilbage Nina, Geo og Kenneth Bager! Hvad skal vi gøre når vi får nok af klinke-rave i Kødbyen? Kommer du også til at savne hende? Hvad er dit største Vega Natklub-øjeblik?

Stadil og farmand…

Wed, 29 Sep 2010 20:25:23 +0200

Stadil og farmand…

Pede B hader hipstertøserne - og hipstertøserne hader Copenhipster :,(

Wed, 29 Sep 2010 14:08:00 +0200

Pede B studerer og dissekerer fænomenet hipstertøser. Det er vredt og nok ikke synderligt ironisk. Jeg vil anbefale, at I (hipstertøserne) vender det til noget positivt. Dybest set er det jo en knivspids guide til livet, som end ikke en praktikant på iByen kunne ha’ skrevet bedre. Det her er en mand, der har prøvet at blive afvist på Bakken én gang for meget.

Kan I ikke også love mig at gi’ Pede B noget kærlighed næste gang I ser ham? Hæld noget jägermeister på ham, og slå ham omkuld med en af de der akavede/skæve indie-romancer.

Han påstår også, at den kvindelige del af mine læsere hader mig - selv om de aldrig ville indrømme det. Kan det passe? Lad os få kortene på bordet! Har al den kærlighed været moderigtig etikette i tidens ånd? Og er det slut nu, hvor den værste hype er overstået?

Åbent brev til Nike og Chris MacDonald - Hvorfor skal løb nu hypes?!

Wed, 29 Sep 2010 00:31:00 +0200

Jeg har modtaget et læserbrev fra Jesper på 32. Han udtrykker sin store frustration over, hvorledes Nike og Chris MacDonald i den seneste tid har hypet løb til at være et spørgsmål om moderigtige gevandter og benhård konkurrence flokken imellem. Han tør ikke længere løbe omkring søerne i sine slidte løbesko af frygt for at møde modeløbere som Robert på billedet ovenfor. Læs Jespers gribende beretning, og døm selv om der er noget om snakken? Har Nike og Chris taget løbesporten til gidsel?

Følgende brev, er i modsætning til så meget andet på Copenhipster, den ægte vare:

Hej Nike og Chris.

Jeg startede med at løbe, da jeg var 16 år gammel (32 idag). Jeg har aldrig haft problemer med at finde mine løbesko frem i de 16 år, jeg har løbet. Og jeg har altid forbundet det med glæde at skulle løbe en tur - vinter som sommer. Hverken i regn eller slud har jeg haft svært ved at komme afsted.
Personligt anerkender jeg Just Do It-mentaliteten, som den eneste rigtige tankegang når det gælder fysisk udholdenhed. Og jeg er overbevist om at hvis ikke JDI mentaliteten er faldet på plads i en tidlig alder vil det være umuligt at få den senere i livet. Jeg løb i snit 50 km om ugen i stort set samtlige 16 år jeg løb. Nogle gange mere nogle gange mindre. Jeg har aldrig brugt løbeur, pulsmåler, løbepartner, kostplan, rådgiver, rigtige løbesko eller Nike-gear. For jeg tror ikke på det!

Det sidste års tid har jeg med væmmelse set, hvordan min elskede sportsgren, er blevet taget til fange. Af jer! Jeg er træt af jeg ikke kan åbne en avis, se nyhederne eller klikke på en nyhedsportal, uden at.. såkaldte løbeeksperter som jer skal hype løbesporten. Det sidste halve års tid, har det været mere og mere ned ad bakke med lysten, i takt med at interessen for løb er steget. Jo mere hype og snak, jo mere er lysten faldet. Og bemærk venligst at det er lysten til at løbe, altså glæden der er væk. Ordet motivation er ikke eksisterende i min bog, når det handler om sport. Man gør det bare! Fordi det føles naturligt og godt.

For halvanden måned siden, efter endt løbetur strækker jeg ud foran min opgang. Min nye nabo er på vej ud af døren, og skal lige høre om jeg nu også er blevet ramt af løbefeberen. FEDT NOK!! Nu skal jeg have klistret Chris MacDonald og Nike TAKECPH på ryggen. NEJ TAK.
Siden den dag har jeg ikke været ude at løbe. Og det er den største pause, siden jeg var 16 år. Jeg ved at mit brev til jer, får mig til at fremstå, som en meget indebrændt person. Og det er jeg vel også, jeg er bla. indebrændt over at i ikke eksempelvis kastede jer over svømning i stedet. Måske cykling eller hullahopring. At I har kunne få en hel nation af tyndfede danskere “ud på ruten” tager jeg alligevel hatten af for.

Du, Chris, må være en leder, men ikke i min optik, på sporty skalaen 1-10, ligger du på en kedelige 4-5 stykker (Tyson var en 10ér i slut firserne.)

Nå men man må gi’ jer, at I har denne evne (som jeg ikke forstår I har) til at få befolkningen, til at følge jer, jeres råd - samt købe jeres latterligt dyre bøger og sæsonrigtige løbetøj. I ville have min respekt, hvis I kunne få ligeså mange mennesker til at sælge deres bil, og købe en cykel, som I har fået til at løbe.

Hvis I har et råd til mig, hvordan jeg får min lyst og glæde tilbage. Så lytter jeg meget gerne. Jeg mener i den grad I skylder mig et svar, siden det indirekte er jer, der har taget lysten fra mig.

16år! Og så skal det pludselig HYPES!

Mener du, at Jesper står alene med sit projekt? Eller mener du at Chris, De kreative eliteløbere og Nike er gået over stregen? Er løb et friheds-statement? Eller handler det om at løbe i røven på en ambassadør? Skal vi lave en Copenhipster-løbeklub?

Lad os frelse planeten!

Tue, 28 Sep 2010 12:40:00 +0200

Danser vi allesammen blinde i flok på renden af apokalypsen? Det vil nogle mene. Selv ved jeg ikke. Jeg sidder nok lidt for behageligt i min Eames gyngestol, og sætter vel dybest set også pris på at få filtreret virkeligheden igennem massemediernes kaleidoskop. Bevares, jeg har da set i DR2 Udland, at verden er fuld af krig, fattigdom, hungersnød og miljømæssig forsømmelse. Men jeg er et lille væsen. Jeg har ikke kapacitet og overskud til at sætte mit eget individs rolle i relation til det globale system. Hvad kan jeg gøre til gavn for hele menneskeheden?

Ikke det store. Nej, jeg har forlængst skrevet manuskriptet til min livshistorie. Jeg vil/kan kun lave bittesmå relevante ændringer i min korte tid på planeten. Et fedt logodesign, en eksperimenterende elektro-duo, en klezmerfestival i Nordvest eller en web 2.0 strategi. Jeg vil blot antænde en smuk gnist - ikke en farlig ildebrand.

Men heldigvis - og tak ‘noget højere’ end mig for det - har vi byens medieprojekterede væsener, som ikke er bange for at skride til handling. De tager gerne 5 timers overarbejde foran kameraet for at redde vores børn fra at betale hele regningen for vores allesammens billigt lånte forskud på fremtiden. Det er meningsfyldt, målrettet, hamrende pragmatisk og ledsages gerne af nogle ultra fede (og gratis) kulturarrangementer med lækre fair-trade snacks.

Kom så allesammen! Lad os bruge vores kreative evner til at frelse planeten… eller i det mindste sminke facaden!

Københavns Kommune stopper al nødhjælp til Den Kreative Klasse

Mon, 27 Sep 2010 10:20:00 +0200

Wow, jeg var lige ved at blive kvalt i min chai, da jeg læste den her nyhed i Information i morges!

I et forsøg på at strømline budgettet for 2010 og skabe kortsigtet økonomisk vækst i Hovedstadsregionen har en enig Borgerrepræsentation, Enhedslisten undtaget, besluttet at fjerne alle kommunale tilskud til Den Kreative Klasse.

Kulturborgmester Pia Allerslund udtaler: “De sidste mange år har vi opfattet tilskuddene til kreative initiativer som en investering i fremtiden. Men det er skatteydernes penge vi taler om. Vi kan simpelthen ikke forsvare at bruge dem på lav-vækst investeringer, der selv i bedste tilfælde kun giver et beskedent afkast. De kreative københavnere har fået lang snor, men har ikke formået at producere noget af nævneværdig finansiel værdi. Vi må desværre erkende, at Det Kreative København aldrig har været en sund forretning.”

Kommunen planlægger allerede at fratage tilskud til kreative aktiviteter i sidste kvartal af 2010. Det vil bl.a. ramme alle byens spillesteder, Kødbyens restaurering, Fleurquins privatøkonomi, samtlige elektronisk musikfestivaler og alle projekter inden for samtidskunst.

Overborgmester Frank Jensen udtrykker også sin store tilfredshed med beslutningen:

“Vi begynder at se tegn på en bedring i økonomien. Derfor er det på høje tid at smide dødvægten. Det er langt bedre for København at investere pengene kortsigtet i profitable virksomheder, der varetager kommunale funktioner. Den økonomiske krise har vist, at der simpelthen ikke eksisterer et bæredygtigt marked for kunst og kultur. Det føles utroligt befriende, at vi endelig kan gøre op med de sidste tyve års ‘kreative bobbel’ i kommunens økonomi.”

Peter Sørensen, ekstern konsulent fra Deloitte udtaler, at han er begejstret for de mange muligheder ændringerne åbner op for:

“I økonomisk trængte tider bør kommunen øremærke sine penge til projekter der kan flyve selv - og ikke kun kravle. Derfor bør vi fokusere på sektorer, der oplever høj vækst. Finans, forsikring og IT er hotte for tiden. Det samme kan ikke siges om elektroniske festivaler og malerkurser. De kreative må lære at indordne sig under de fri markedskræfter.”

Allerslev arbejder desuden på at udvikle en kreakapitalistisk test, hvor alle selverklærede kreative i København skal indsende en forretningsplan, som vil blive vurderet af en række eksternt hyrede konsulenter fra Boston Consulting Group. Hendes begrundelse lyder: “Hvordan skal vi ellers finde ud af, hvilke individer og projekter som er solide investeringer, og hvilke der slet og ret er spild af vores tid og penge?.”

Det har desværre ikke været muligt at få en kommentar fra Enhedslisten, da de vredt afviste alle mine opkald.