Trentemøller Stakeouts

Jeg har modtaget en del mails fra utilfredse læsere, der tvivler på min integritet, og påstår, at jeg blot gør det her for at komme på alle de rigtige gæstelister. Som svar på tiltale brugte jeg hele lørdagen ude foran Viberens ven Anders’ lejlighed for at få en idé om, hvad han render og laver for tiden. Det var en lang dag gemt bag en hæk, men her har i de uredigerede højdepunkter, som jeg løst noterede i min moleskine undervejs. Jeg undskylder på forhånd, hvis indlægget virker totalt uvedkommende og slet og ret kedeligt. Jeg forsøger blot at vise, hvor meget jeg vil det her blogging!
Trentemøller stakeout
12.15: Grønt cykelbud ringer forgæves på flere gange. Han virker tydeligvis frustreret. Mon Anders overhovedet er hjemme… eller er han på tourne?
13.15: Bingo, Anders er hjemme! Han trækker gardinerne til side. Han har sin hvide morgenkåbe på. Det lader til at han lige er stået op.
15.30: Mikael Simpson med barnevogn ringer på dørtelefonen. Han medbringer to take-away chai latté, kage fra Lagkagehuset og et lille klaverinstrument i mørkt træ.
15.45: Anders åbner døren til altanen. Tech house, en mild duft af kanel og digtoplæsning af Simpson kan anes i det fjerne. Det lyder endnu engang som nogle nyfortolkninger af danske ordsprog - “Jeg ler ikke bedst, jeg ler sidst!” Nyt spokenword projekt på vej?
16:30 Simpson forlader lejligheden. Anders lader til at eksperimentere på det lille instrument Simpson medbragte.
18:30 Lille elbil ankommer med noget øko-takeaway af en art. Hvedegræs stikker op af papirposen. Der lader til at være nok til mere end én person.
18:45 Anders ruller markisen ud på altanen og tænder terassevarmeren.
19:00 Taxa stopper ved opgangen. Ud hopper Ane Trolle, “Ikke-Profileret Spraglet Designer i Midt 30’erne” og Nikolaj Steen. Nikolaj har en flaske rødvin med, og en hjemmebrændt CD.
19:30 Middag på altanen. Nikolaj har smidt sin lounge-jazz CD på anlægget, og fortæller røverhistorier til stor morskab for hele selskabet. Alle griner.
20:30 Trente henter den akustiske og en lille melodica. Der jammes løst. Trolle synger, Nikolaj på guitar, Trente blæser i melodicaen. Det lyder som et udkast til en protestsang for de Irakerne i Kirken baseret på Nikolajs hit Angel.
20:45 Jimmy Jørgensen kikker forbi til et ultrakort visit. Er ude og inde på ca. 2 minutter. Hvad handlede det mon om?
22:00 Taxa ankommer. Taxaen venter 10 min. Anders + gæster kommer ud af opgangen og hopper ind i den ventende taxa. Aftenen er slut.
22:15 Jeg kører cykler hjem i seng med en god fornemmelse i maven…
2 notes
-
skyklapper liked this
-
stockmarr liked this
-
copenhipster posted this
