Copenhipsters Copenhipness Guide

Tingene flytter sig. Nogen hurtigere end andre. Men sikkert er det, at det som var hipt i går er ikke lige så hipt i dag. Det kan være næsten umuligt at følge med - selv for mig. Jeg er ikke længere så forbandet undergrunds/rebel-hip, som jeg var før min død. Alle forventer, at jeg spytter store kommercielle successer, som Den Kreakulturelle Pyramide, ud hver dag. Men sandheden er, at jeg ligesom alle andre er et ubegrænset væsen i en begrænset verden. Mine omgivelser og min udtryksform sætter en urokkelig barriere for, hvor meget kreasatire, der kan komme ud af et lille væsen som mig. Derfor rykker jeg ligesom alle mine kreative medvæsener mod det uundgåelige kreative fald. Men jeg er ikke faldet helt ud over endnu. Det handler om konstant at købe sig mere tid ved at producere noget hipt og relevant. Du kan aldrig læne dig tilbage i gyngestolen.

Som jeg ser det gennemlever den hippe kreakultur 4 faser:

1. Fucking indiehipt

2. Cutting-edge hipt

3. Massehipt

4. Zombiehipt

Det er min klare opfattelse, at jeg stadig har et par mindst et par måneder tilbage i den ‘massehippe’ boks. Måske ét år, hvis jeg arbejder hårdt. Tempoet hvorved kreakulturen bevæger sig igennem de 4 faser er vidt forskellig. Nogle/noget gennemlever de 4 faser på et helt liv (Madvig), mens andre/andet blot skal bruge få år på at blive fanget i den zombiehippe boks (Sheridan). Det er ikke nødvendigvis negativt at noget opfattes som zombiehipt. For som I ved, livet kan først leves fuldt ud når man ved man skal dø. Men én ting er sikkert, man får kun tur rundt i karruselen, og det er svært at svømme mod strømmen - undtagen Aqua-Søren, som på magisk vis har formået at kæmpe/købe sig tilbage i den indiehippe boks.

I og med jeg på rekordtid har kravlet mig vej op i byens allerhøjeste kreakulturelle luftlag har jeg haft mulighed for at stoppe op og nyde al den skønhed som ligger for mine fødder. Jeg har nu kortlagt tingenes (s)tilstand i et farverigt diagram. Brug den som en guide ud i livet…. eller bare som lidt lækker udsmykning til reklamekontoret, kollegieværelset, DR-Ung/iByen-redaktionen, børneværelset, inspirationstavlen, køleskabet, konsulentbureauet, bilruden osv. osv. osv.

Download Copenhipness Cyklussen i det super lækre og print-venlige PDF-format - lige til at hænge ved siden af den Kreakulturelle Pyramide.

I må ha’ en skøn weekend i højt og intenst tempo, hvor livets sødme og smerte balancerer fint.

C

2 notes

Show

  1. copenhipster posted this

Blog comments powered by Disqus