Hipster, gå væk! - Hvilken livshistorie skal vi nu opføre?

Kære Copenhipster, DU er en hipster. Kære cykelentusiast, DU er en hipster. Kære modeblogger, DU er en hipster. Kære musiknørd, DU er en hipster. Kære kunstmaler, DU er en hipster. Kære unge væsen i et kreativt fag, DU er en hipster. Kære festarrangør, DU er en hipster. Kære Goodiepal, DU er en hipster. Kære øko-romantiker, DU er en hipster… Og ja, Kære elskede læser, DU er en hipster!

Wow! Kan I heller ikke se København for bare hipstere? Det er simpelthen på høje tid, at vi lige ta’r en snak om, hvor det her hipsterfænomen er på vej hen, og om titlen i virkeligheden ikke har tabt sin mening efter den efterhånden er blevet plastret mere eller mindre ufrivilligt på alle vores selvmedierede alteregoer.

Det kulturradikale manifest har den seneste tid haft travlt med at råbe hipster efter alt fra Jørgen Leth til Jetsettet i Boltens Gård til Kødbyens farverige væsener til de dyre drenge på Café Victor. Du har ikke kunne åbne en flaske en Moët på Simons, cykle uden bremser eller male et penselstrøg med de ædlere dele i Kødbyen uden at blive stigmatiseret som hipster af iByen eller Information. Jeg ved ikke med jer, men jeg vil gerne meldes ud af den her ikke særligt eksklusive klub hurtigtst muligt!

Desværre lader det dog til at være umuligt at købe eller kommunikere sig ud af hipster-rollen. Selvom du bytter; fixie til vintage racer-cykel, norse kasket til sailor kasket, skovmandsskjorte til blazer, dåseøl til champagne, RUC til CBS, Kødbyen til Kongens Nytorv vil arret fra det brændende hipster-stempel ikke vaskes væk. Hver gang du forsøger at stille dig til skue uden for cirklen, ender du altid ufrivilligt tilbage helt inde i inderkredsen - sammen med alle de andre. Lad os være ærlige, selvom vi forsøger at være ironiske på den seriøste måde, ender vi alt for ofte i det ufrivilligt ironiske. Vi forsøgte at give vores tilværelse mening ved at ironisere over tabet af mening i den verden vi lever i. Elskede læsere, det liv vi troede vi opførte under konstant kontrol og selvovervågning, er desværre løbet totalt af sporet!

For helvede! Jeg vil gerne leve et unikt og autentisk liv, men det er hamrende svært når flere tusinde andre er igang med at opføre plottet til den selvsamme selvbiografi, som jeg bruger al min energi og evne på at udleve. Jeg forudser, at det bliver en hård kamp at få min livshistorie udgivet hos ArtPeople i 2020. Ingen tvivl om, at det liv jeg lever bliver en forbandet god historie - men desværre ikke en forbandet unik en af slagsen. Og da slet ikke én der kan sælge tusindvis af bøger eller film. Problemet skyldes dybest set, at der er gået inflation i byens kreakulturelle kapital - og min konto fuld af autentiske og relevante erfaringer ikke længere er et værdifuldt betalingsmiddel i Det Kreative København.

Vi må nok indse, at vi gennem diverse former for kognitivt stimulerende materiale (bøger, musik, film, blogs, m.m.) allerede har været vidne til alle de måder hipsterlivet kan iscenesættes og udleves. Et par jævnt succesfulde bøger, malerier, plader, remixes eller skæve reklamekampagner, som i et øjeblik er byens mest omtalte kulturprodukt. Det er alt. Nej, vi må indse, at rollen som kultur-konsumerende/producerende hipster er blevet lige så forudsigelig og fasttømret, som en karriere hos Mærsk eller Nykredit. Vi må fortsætte vores ensomme jagt på det autentiske, relevante og ægte.

Men det er ikke altsammen negativt. Det er jo sjovt at iklæde sig forskellige kostumer og opføre sit liv som folkekær realityrevy i Kødbyen,  indtil den dag rollen udspillet al relevans og mening. Det positive er måske også, at vi kan planlægge et mere interessant livsforløb på forhånd. Skrive et nøje planlagt manuskript for ens liv. Så bliver det måske også nemmere ikke at lave de samme fejl igen og igen, da vi efterhånden har set tilpas mange film og læst nok bøger til at vide, hvad der skaber en kedelig og irrelevant karakter. Slut med at gifte os med det første og bedst selviscenesatte væsen vi møder, opløse vores smukke kroppe i alkohol eller basere vores liv på selvproklamerede og falske guruer. Det er tid til at føre modige, selvstændige liv baseret på vores egen fiktionelle og selvopdigtede karakter - istedet for at basere livet på delvist fiktionelle kulturelle ikoner. Slut med at lade livet udfolde sig tilfældigt.

Vil du være lykkelig? Vil du være anerkendt for dine unikke bedrifter? Vil du være sund? Vil du hvile i din krop?

Så kom i gang med at skrive dit liv! Med lidt benarbejde kommer du måske til at leve det liv enhver person ville elske at læse en bog om - eller om ikke andet følge dagligt via Facebook eller Twitter.

<3

C